Mango
Mango (Mangifera indica) er en eksotisk frugt, der er kendt for sin søde smag og sit flotte gule frugtkød. Mangoen stammer fra Sydasien, hvor den især er blevet dyrket i Indien i mere end 4.000 år. I dag dyrkes mangoer i mange tropiske og subtropiske regioner, såsom Sydamerika, Afrika, Mellemøsten, Caribien og visse dele af USA.
I Sydasien betragtes mango som kongernes frugt, da den længe har symboliseret velstand, rigdom og kærlighed. I mange sydasiatiske lande bruges mangoen flittigt i ceremonier, og der findes et væld af myter og legender om den lækre frugt.
Mango blev oprindeligt kaldt ”manga” af de lokale, hvilket de portugisiske opdagelsesrejsende i 1400-tallet tog til sig under deres rejser i Asien. Med tiden blev manga til mango, som vi kalder det i dag.
I dag er mangoen verdens mest dyrkede frugt. Den er nationalfrugten i Indien, Pakistan og Filippinerne, og så kan et mangotræ altså blive over 300 år!
Smagsdefinition: sød
Sæson: Sommer