Lime
Lime (Citrus aurantiifolia) er en lille, grøn citrusfrugt, kendt for sin karakteristiske syrlige smag og aroma. Den menes at stamme fra Sydøstasien, især fra Indien og Malaysia, hvor der findes historiske spor af tidlige limeproduktioner. I dag dyrkes lime i mange tropiske og subtropiske regioner over hele verden.
Lime har en intens sur og frisk smag, som er populær som smagsforstærker i madlavning. Den er rig på vitamin C, og i gamle dage tog britiske sømænd lime med ombord på deres skibe for at forhindre skørbug, en sygdom forårsaget af mangel på vitamin-C. Deraf har de også fået tilnavnet ”limeys”. Limesaft er også god at bruge sammen med en teskefuld honning, da den hjælpe med at lindre hoste. Dens høje syreindhold gør den også ideel at bruge som et naturligt rengøringsmiddel til at fjerne selv de mest stædige pletter.
Limens navn stammer fra det persiske ord ” līmū” eller det arabiske mellemøstlige ord "līma," som begge refererer til paraply-betegnelsen ”citrusfrugter”. Lime menes at have været en af de første citrusfrugter, der blev dyrket og handlet på de gamle handelsruter mellem Asien og Mellemøsten via silkevejen. Limen kom til Europa i løbet af middelalderen, da handelsruterne blev udvidet.
Smagsdefinition: Sur
Sæson: Lime kan dyrkes året rundt i tropiske og subtropiske regioner